Montageprincipper
Vores typiske facadebeklædning er produceret med et af følgende montagesystemer:
- Indstøbt stålramme
- Indstøbte stålbeslag
- FA1000®
- Indstøbte inserts
- Forsænkede huller
På en given sag, kan flere forskellige montageløsninger kombineres, sådan at alle elementer har nem og evt. skjult montage.
Hovedparten af vores løsninger til facader udnytter materialets muligheder for montering uden synlige skruer og med færrest mulige tilsætninger og andre løsdele. Hermed opnås et færdigt resultat som fremtræder massivt og ikke kræver teknisk vedligeholdelse.
Facadeelementer monteres oftest som klimaskærme med udluftet bagside.
Selve montagemetoden varierer efter elementstørrelse og beskaffenheden af den bagvedliggende bærende konstruktion.
På mindre elementer indstøbes beslag på bagsiden og elementet monteres tilsvarende installationsmetoden for en radiator.
På større elementer er der oftest, af statiske grunde, behov for større spænd mellem fastgørelsespunkterne. Til det tilbyder vi både en løsning med stålramme eller en ribbeløsning. I begge tilfælde bruges løsningerne til at føre kræfterne til underkonstruktion hvor det ønskes eller hvor det er muligt.
Vi medleverer ofte modtagebeslagene for en komplet løsning.
Lodrette fuger udføres ofte med traditionelle elementløsninger: ekspanderende fugebånd etc., eller der udføres overlap. Vandrette fuger er typisk udført udluftede så underelementer går op under det overhængende element.
Alle vores tekniske løsninger er gennemprøvede og statisk funderet.