Skip to main content

Minimalt materialebrug og høj holdbarhed

Fiberbeton & Miljøpåvirkning

Et vigtigt valg

Skal dit projekt miljøcertificeres?

Fokus på miljøpåvirkning, bæredygtighed og CO2 er i stadig stigende grad vigtigere end nogensinde før i byggebranchen, arkitektur og design. Denne stigende fokus skaber selvsagt efterspørgsel - og populariteten af miljøcertificeringer, såsom LEED, BREEAM og DGNB, er større end nogensinde før.

Men ikke alle byggematerialer er lige velegnede til at indgå i de byggerier, hvor miljøbevidsthed og miljøpåvirkning har førsteprioritet.

I sådanne projekter er et nøje gennemtænkt materialevalg, samt overvejelser om materiale ift. den samlede bygning, afgørende. Valg af facadebeklædning, såsom lette og tynde elementer i fiberbeton, kan fx have betydning for størrelsen på fundamentet og valg af bærende konstruktion.

Vores fiberbeton indgår i snart mange byggerier med miljøcertificeringer. Netop fordi materialevalget har været foretaget grundigt – og med fokus på den samlede bygning, vægt og, ikke mindst, holdbarhed.

På siden her kan du læse om de mange grunde til, at vores fiberbeton er et populært valgt til bygninger, der skal miljøcertificeres. Du finder også vores EPD, certifikater på grøn strøm mm.

Har du spørgsmål til miljøpåvirkningen af vores fiberbeton, så er du altid velkommen til at kontakte os.

KONTAKT OS

MILJØPÅVIRKNING I FOKUS

Miljømæssige fordele ved fiberbeton

 

  • 100+ års designliv
  • Tynde, lette elementer med høj styrke
  • Lavt energiforbrug i produktion
  • Reduceret cement-indhold pr. kvadratmeter
  • Reducerede transportomkostninger
  • Reduceret belastning på bygningen
  • Modstandsdygtigt overfor al slags vejr
  • Ingen teknisk vedligehold efter installation
  • Altid skræddersyede løsninger for at undgå spild – både i produktion og på byggepladsen
  • Stor designfrihed med plads til arkitektoniske visioner
  • Mulighed for genbrug ved senere renoveringer
  • Kan indgå i vejfyld efter endt brug

EPD (Miljøvaredeklaration)

En miljøvaredeklaration er et nyttigt værktøj til miljøcertificeringer.

EPD’en er beregnet efter internationale standarder af en selvstændig tredjepart. Den kommunikerer en vurdering af energi- og ressourceforbruget, samt miljøpåvirkningerne i løbet af produktets livscyklus.

Vi har – hos BB fiberbeton – en klar målsætning om at mindske miljøpåvirkningen under vores produktion, transport og selve brugen af vores fiberbetonelementer. Således arbejder vi med løbende udvikling af vores produkter, produktion og arbejdsmetoder; og siden 2021 har vi haft en EPD på vores fiberbeton.

Når man skal beregne en bygnings miljømæssige aftryk – til fx en DGNB- eller LEED-certificering – er det vigtigt at kigge på, hvilke materialer den opføres i. Til dette, er vores EPD (miljøvaredeklaration) et vigtigt redskab, som giver konkrete oplysninger om vores fiberbeton, transporten, produktionsprocessen og selve brugen af vores produkt.

Idet vi udelukkende leverer elementer på skræddersyede mål, altid specifikt sammensat til det enkelte projekt, tager vores EPD afsæt i en beregning pr. m2. På den måde sikrer vi, at alle projekter har de faktiske tal de skal bruge, i deres arbejde med miljøcertificeringer.

Download vores EPD i dag.

RECS Certifikat

Strøm fra vedvarende energikilder

Mens vores produktion kun kræver et lavt energiforbrug, har vi taget yderligere skridt for at mindske vores miljømæssige aftryk under produktion, ved at købe certificeret grøn strøm via RECS (Renewable Energy Certificate System). Dette har vi gjort siden 2021.

Vores RECS Certifikat garanterer at vores strøm stammer fra vedvarende energikilder, som fx vindmøller og solceller.

De færreste forbinder nok betonelementer med en lav miljøpåvirkning, men tænker i stedet på store, tykke og tunge betonelementer med store mængder cement og CO2-udledninger til følge. Fiberbeton er en helt anden kategori! Her er lav miljøpåvirkning en nøglefordel, fordi det produceres som tynde, skræddersyede elementer og fordi cementindholdet og øvrige råstoffer dermed er holdt lavt. Det er muligt grundet fiberbetonens høje styrke og imponerende holdbarhed.

Simon Hertzum,
CEO, BB fiberbeton A/S

Find inspiration

Projekter med miljøcertificeringer

Vi besvarer dine fiberbetonspørgsmål

FAQ

Det korte svar er nej.  

Med en facadebeklædning i fiberbeton får du en teknisk vedligeholdelsesfri facade. 

Ved behov kan facaden evt. vaskes, hvorefter den vil fremstå som ny igen.  

 

Vil du vide mere om de materielle egenskaber af fiberbeton?  

Læs mere her > 

Ja, fiberbeton facadebeklædning kan let afrenses, så den fremstår som ny.  

Derudover har vores seneste udvikling af fiberbeton opnået en bedre finish og en tættere overflade, hvilket øger modstandsdygtigheden over for alger og smuds. 

 

Vil du vide mere om de materielle egenskaber af fiberbeton?  

Læs mere her >

Det er de færreste materialer, som kan siges at være reelt ”bæredygtige”.  

Vores fiberbeton har en række egenskaber, som gør det ideelt for projekter, der ønsker miljøcertificeringer eller hvor CO2-emissioner er en afgørende faktor ift. projektet.  

Fx kan vi understrege følgende kvaliteter, som har betydning for miljøpåvirkning, og kan være relevante for dig at vide til sammenligninger med fx beton, metal og træ: 

 

Vægt og styrke:

Fiberbeton er et meget stærkt materiale, og vores teknikker og høje materialekvalitet tillader os derfor at lave utrolig tynde elementer – helt ned til 12 mm.  

Det betyder at vores elementer i fiberbeton er meget lette – lette nok til fx at blive installeret på en bærende trækonstruktion. Elementerne har en meget lav belastning på bygningen.  

Elementernes lette vægt reducerer transportomkostninger, og da vi altid producerer på mål, spildes der ikke ressourcer for transport af materiale, som evt. skæres af.   

 

Holdbarhed & levetid:  

Vores fiberbeton har en holdbarhed på mere end 100 år og er ganske lidt krævende ift. vedligehold efter montering. Elementerne kan nemt vaskes af, så de fremstår som nye, skulle behovet opstå.  

Ofte vil vores elementer holde længere end øvrige dele af en bygning, og vi begynder derfor også at se eksempler på at vores elementer – i forbindelse med renovering – tages nænsomt ned, renses og genbruges.  

Koblet med en produktion uden giftige stoffer og med et lavt energiforbrug og med fokus på minimering af spild (fx ved kun at producere på mål), er vores fiberbeton således også et godt valg, hvis du ønsker at miljøcertificere dit byggeri.  

 

Klimaskærm:  

Fiberbeton er et utrolig modstandsdygtigt materiale. Sammenligner du det med andre byggematerialer, som f.eks. træ og metal, så hverken rådner, ruster, buler eller brænder fiberbeton.  

Facadebeklædning i vores fiberbeton er dertil modstandsdygtigt mod alle vejrforhold – frysende kulde, såvel som bagende hede - og du får dermed en solid klimaskærm, som holder i mange år. 

 

Alt det ovennævnte gør fiberbeton til et oplagt materialevalg, hvis du ønsker at miljøcertificere dit byggeri, og hvis CO2 emission, miljøpåvirkning og EPD-dokumentation er afgørende i dit projekt.  

Du finder vores EPD her >  

Ja, fiberbeton er et brandsikkert materiale.  

Vores fiberbeton har en A1 brandklassificering i henhold til EN 13501-1: 2018. 

 

Vil du vide mere om materielle egenskaber af fiberbeton?  

Læs mere her >

Fiberbeton er den almene betegnelse for glasfiberarmeret beton, som er et cement-baseret kompositmateriale armeret med glasfibre.  

Glasfibrene forøger bøjnings- og trækstyrken og højner brandsikkerheden. Dette gør fiberbetonbeklædning mere holdbart og modstandsdygtigt sammenlignet med konventionel betonbeklædning. 

 

Sammenlignet med konventionelle betonelementer har fiberbeton et tyndere tværsnit med en typisk tykkelse på kun 12 mm. Det medfører en lavere komponentvægt, der mindsker belastningen på bygningen. Tyndheden og den lave vægt gør fiberbetonelementerne lettere at håndtere, transportere og montere. 

 

Fiberbeton er et særdeles formbart materialet, som kan formes i komplekse geometrier, der ikke er mulige at opnå med konventionel beton. 

Se eksempler på hvordan vores fiberbeton er blevet brugt i andre projekter lige her >

Vi vil gerne høre fra dig

Del dine kommende projekter med os og lær hvordan fiberbeton kan realisere din vision

Kontakt os