Skip to main content

Familieejet producent af fiberbeton

Lær os at kende

BB fiberbeton A/S

Om os

Gennem design og produktion hjælper vi arkitekter, entreprenører og bygherrer med skabe unikke og holdbare facader med lav miljøpåvirkning. Som en af de førende producenter af fiberbeton, arbejder vi med alle fra solo-selvstændige til de mest anerkendte arkitekter og bygherrer. Vores projekter spænder fra større lejlighedskomplekser og højhuse til mindre altan- og sålbænkeopgaver.

Vi producerer holdbare, lette og formbare fiberbetonelementer til både nybyggerier og renoveringsprojekter. Alle elementer er fremstillet på mål og unikt designede til dit projekt. Du har en bred vifte af muligheder i form af overflade, mønster, farve og finish.

Miljø og bæredygtighed betyder meget for os, hvilket fremgår af både vores produkter og produktion. Vi arbejder løbende på at mindske miljøpåvirkningen af vores produktion og sikre et lavt energiforbrug samt ingen giftige kemikaler i produktionen. Fiberbeton i sig selv er et holdtbart materiale, fremstillet af naturlige ressourcer som cement og sand, med en høj styrke og en designlevetid på mere end 100 år.

De unikke egenskaber ved fiberbeton gør det muligt for os at producere meget tynde elementer - helt ned til 12 mm - og dermed bruge færre naturressourcer, samtidig med at vi skaber en stærk facadebeklædning, som kan modstå både ekstrem varme og kulde. 

Med andre ord: Vors fiberbeton er ideelt hvis du ønsker at miljøcertificere dit byggeri.

BB fiberbeton er verificeret som ”Full Member” af den internationale brancheorganisation GRCA. Vores status som ”Full Member” betyder at vi har tilstrækkelige ressourcer i vores anlæg, udstyr og arbejdskraft til konsekvent at designe og fremstille fiberbeton af høj kvalitet. Vi har også kvalitetsstyringssystemer og produktionskontrol på plads for at overholde kravene i ”GRCA Specification”, ”Method of Testing” og ”Practical Design Guide”. Det indebærer også en årlig ekstern kontrol af at vi overholder de højeste kvalitetskrav til vores produktion.

CEO Simon Hertzum har været en del af GRCA siden 2016 og er den nuværende formand. Læs mere om GRCA

Vi stræber efter at være løsningsorienterede, handle som en enhed og være anstændige og ærlige. Kernen af BB fiberbeton er kvalitet og vi er drevet af kontinuerlig udvikling

Nikolaj Brandt,
Direktør & medejer af BB fiberbeton A/S

Tre generationer af beton

Historien om BB fiberbeton

Hvordan det hele begyndte

Kort efter 2. verdenskrig i slut 1940'erne, begyndte Aage Brandt at handle med Nexøsandsten fra sin hjemø Bornholm i Danmark. Senere begyndte han også at handle natursten fra Sverige, Portugal og Norge. Efterhånden voksede virksomheden til Brandt Beton A/S, der producerede betonvarer til større anlæg og haver. Brandt Beton skabte og producerede den sekskantede Bellahøjflise og konstruerede den første halvautomatiske vibrationsmaskine til fremstilling af fortovsfliser.

Det første projekt med fiberbeton

Brandt Beton A/S blev overtaget af hans søn, Ole Brandt, og i 1970'erne modtog Ole Brandt prøver af fiberbeton - på det tidspunkt et helt nyt materiale. Dette udløste en stor iværksætterånd i Ole Brandt som havde en vision om at bygge en sejlbåd af fiberbeton uden stålarmering. Bådebyggeriet begyndte i 1976, og i 1984 blev den 38 fods (12,5 m) Signe-38 sejlbåd - Signe efter hans førstfødte - færdig. Sejlbåden blev døbt Elvira og sejlede rundt i Skandinavien i 25 år. Således blev Ole Brandt den første i Danmark til at bruge glasfibre som armering i beton i en stor skala, og dette eksperiment banede vejen for fiberbeton som byggemateriale i Danmark.

"Hvis han tør sejle en båd i det materiale, kan jeg lægge det på mit hus"

Experimenterer med fibre

De første kommercielle projekter blev produceret i 1979 og bestod af facadebeklædning og altanbrystninger. I begyndelsen blev der eksperimentet med en række fibre, herunder glas, polypropylen, kulstof og stål. Efter et par år blev det afgjort, at glasfibre var de mest lovende. Arbejdet med fiberbeton var stadig nyt og grænserne blev testet ved blandt andet at producere prototyper af askebægre, hundehuse, skraldespande og havefigurer.

Etableringen af BB fiberbeton A/S

I 1984 blev BB fiberbeton A/S etableret for at imødekomme den stigende efterspørgsel af fiberbeton. BB stammer fra Brandt Beton, men adskilte sig derudover betydeligt fra produktionen af betonvarer. I de følgende år fokuserede Ole Brandt al sin tid og energi på BB fiberbeton og fiberbetonindustrien. Han valgte til sidst at sælge Brandt Beton A/S. Steen Eriksen tiltrådte som administrerende direktør, hvilket gjorde det muligt for Ole Brandt at fokusere på salg og udvikling. Ole Brandt og Steen Eriksen ledte virksomheden sammen i 20 år.

Den næste generation overtager

I 2014 sluttede Nikolaj Brandt, søn af Ole Brandt, og Simon Hertzum sig til BB fiberbeton A/S og initierede således endnu et generationsskifte. Efter et vellykket generationsskifte begyndte BB fiberbeton A/S en vækstrejse, og udvidede sig fra 16 medarbejdere til nu mere end 100 medarbejdere. I samme periode opstår BBf Gruppen, som rummer bl.a. også BBf BRiCK og BBf ejendomme. BB fiberbeton A/S forbliver familieejet med opbakning fra kapitalfonden Jysk-Fynsk Kapital A/S. Virksomheden er medejet og ledet af Nikolaj Brandt og Simon Hertzum.

BBf UK – Udvidelse sikrer den nære projektledelse:

I 2021 voksede BBf Gruppen igen. Denne gang til England.
Med en global portefølje, et voksende antal projekter i Storbritannien og et ønske om at konsolidere rollen som førende producent af fiberbeton i Europa, gav det mening at starte en engelsk afdeling. Et nyt kontor med fokus på primært Storbritannien, og dermed både kapaciteten og tilstedeværelsen til at følge også de store og komplekse projekter tæt. BBf UK har fokus på den nære projektledelse, og har eget salgs- og designkontor.   

Vinder af CSR People Prize 2019

Kontakt formular

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Leder du efter inspiration og information?

Tilmeld dig nyhedsbrevet